Vælg de rette lamper til dit køkken - sådan gør du

Går du i øjeblikket og leder efter nye lamper til dit køkken? Det er faktisk ikke så simpel en beslutning, som man måske skulle tro. Man skal for eksempel overveje, hvor praktisk lampen er, og den må jo også gerne være flot. Men med så mange muligheder, som vi har i dag, kan det være svært at vælge. Heldigvis kan du finde nogle tips her til, hvad du skal tænker over.

Nye lamper til køkkenet

Der kan være mange grunde til, at man leder efter lamper til et køkken. Måske skal du flytte, og det nye køkken mangler et par flotte lamper til at lyse rummet op. Måske er du i gang med at renovere dit nuværende køkken, og du er træt af de lamper, der har hængt i køkkenet i årevis.

Det kan også være, at en lampe er gået i stykker; så er det jo også på tide med en ny. Måske har du en hel fjerde grund til at lede efter køkkenlamper, men uanset hvad, skal det nok lykkedes dig at finde noget, du kan bruge.

Hvad skal man vælge?

Der findes mange forskellige lamper, så det er ikke en nem opgave, når man skal have nye. Der findes væglamper, bordlamper, loftlamper og gulvlamper, som alle har hver deres fordele og ulemper, som er værd at overveje. Her er det vigtigt at overveje funktion, da køkkenet jo er et sted, der langt fra kun er til pynt. Det er vigtigt, at der er plads nok, og at man ikke nemt vælter ting. Derfor er bordlamper og gulvlamper ikke særligt praktiske i et køkken, da de fylder på områder og overflader, som man har brug for.

Derfor er væglamper og loftlamper meget mere optimale i køkkenet. De kan give lys til udvalgte punkter eller bredt lys til hele rummet, og de lyser oppefra, så de ikke optager plads.

Praktisk lys

Som sagt er det vigtigt at tænke på praktiske lamper, når man leder efter lys til køkkenet. Når man står og skærer grøntsager til aftensmaden, er det jo vigtigt, at man kan se, hvad man laver, og her spiller lyset en vital rolle. Mange vælger at have loftlamper, der lyser hele rummet op, og et par lamper under de øverste køkkenskabe eller hylder, så der er rigelig med lys på bordpladen, hvor madlavningen foregår.

Spisebord i køkkenet?

Nogle mennesker har også deres spisebord, eller et ekstra lille spiseområde, i køkkenet, hvor spisning uden gæster eller hurtige måltider foregår. Her er det også vigtigt med lys, men det behøver ikke at være lige så stærkt som over køkkenbordet, da denne plads typisk bruges til hurtig morgenmad og ikke til madlavning med skarpe knive.

Flot lys

Selvfølgelig skal det ikke kun handle om det praktiske; køkkenlamperne skal jo også være flotte, så de pynter på rummet og bliver en del af indretningen. Der er mange, der vælger at have indbyggede spots i loftet og i de øverste køkkenskabe og hylder, men du kan sagtens vælge at have en plafond lampe eller en pendel i loftet og væglamper på væggene, som alle har mere fylde og variation i design sammenlignet med indbyggede spots. Der er rig mulighed for at vælge designer lamper, hvis det er det, du er til.

Det er oplagt at vælge en smuk lampe til centrummet af loftet, som skaber en masse grundbelysning, og eventuelt tilføje til belysningen på køkkenbordet med væglamper eller lamper under de øverste køkkenskabe eller hylder. På den måde kan du kombinere funktion med din egen smag, så du kan indrette dit køkken, som du vil, samtidig med at det stadig er praktisk.

Hvor finder man de bedste lamper?

Men hvor skal du købe dine lamper? Der er en masse forskellige steder i dag, der sælger lamper, så det kan være svært at skabe sig et overblik over mulighederne. Der er for eksempel både mulighed for at købe lamper online og i fysiske butikker, hvor hver metode har sine gode og dårlige punkter.

Når du køber i en butik, kan du se lampen i fysisk form og skabe dig en præcis og realistisk idé af, hvordan den ser ud, og hvor stor den er. Men i en butik er udvalget lidt begrænset, sammenlignet med hvor meget du kan finde på internettet. Men på internettet kan det være svært at vurdere størrelse og udseende på en lampe, så man skal undersøge den grundigt, men det kan du heldigvis gøre hjemme hos dig selv fra sofaen af.

Det er også altid det værd at kigge på anmeldelser af forskellige sider og læse om de forskellige lamper og forhandlere, du er interesseret i. Ved at læse andres anmeldelser kan du få en god idé om forhandleren, og andres kunder oplevelser med dem. Det er en god idé at tjekke, uanset om det er en fysisk eller online butik. De fleste fysiske butikker har jo en hjemmeside, hvis ikke også en webshop.

De rette lamper til dit køkken

Der er meget at overveje og gøre, når man skal finde lamper til sit køkken. Der er en del praktiske ting, der skal overvejes, såsom type af lampe og lampens position, men også ting såsom lampens udseende og design, samt hvor man skal finde den rette lampe. Men så snart du ved, hvad du skal have styr på, er det nemmere at mestre det. Held og lykke med jagten på dine nye køkkenlamper!

Menu
Top